Kopper, kander, skåle, vaser, farverige svarler og små bekymringsdamer er til at finde på hylderne i den lille gårdbutik. Jævligt finder andre nye ideer deres form og kommer på hylderne.
Min keramik er fremstillet af stentøjsler, der tåler lidt frost, opvaskemaskine, og har en styrke til at kunne anvendes i hverdagen.
Designet er enkelt, men med glasurer, der giver hver del sit eget udtryk.
Butikken er åben efter aftale eller hvis skiltet står fremme, men bank endelig på, hvis du alligevel kommer forbi, så åbner jeg butikken.
I en gammel lade i landlige omgivelser har jeg mit lille værksted og gårdbutik. Her finder jeg ro, og bliver inspireret af den omkringliggende natur, mine børns verden og folks ønsker, der alt sammen udvikler sig til mine egne ideer.
Jeg startede op i keramikkens verden i 2011 i kulturhuset i Københavns nordvestkvarter, inden det rigtigt blev populært. Her var det muligt at lege med leret, og udforske dets muligheder og teknikker, som jeg nu har udviklet sig til mine egne.
Jeg drejer, former og brænder selv alle mine emner og sælger kun det, jeg selv er tilfreds med.
Du er velkommen til at komme forbi min butik eller kontakte mig, hvis du har spørgsmål til mit arbejde eller ønsker at foretage en bestilling.